politisk samtale og ambitioner! |
|
|
|
|
Rødding - open by nightFredag den 6. august var lokale kandidater og Borgmesterkandidat Morten Thorøe tilstede ved Rødding - Open by Night. Jette Christensen, kandidat fra Sdr. Hygum udtaler: Trods regnvejr, endte arrangementet med at blive en rigtig god oplevelse. Folk besøgte os både udenfor og i det tomme butikslokale, vi havde lånt. Der var god deltagelse i vores lille quiz, hvor præmien var en portion is fra Søster Is. |
|
|
Kandidatsamling i VejenDen lokale kandidatsamling nr. 2 blev holdt i Vejen den 28/8 for alle venstre kandidater i Vejen Kommune. Anni Matthiesen gav gode råd og gåpåmod til kandidaterne. Der blev gjort status på forberedelserne til den kommende valgkamp og talt om kommende aktiviteter. Sidst men ikke mindst fik underskrev kandidaterne deres kandidat-erklæring og kan dermed officielt kalde sig byrådskandidater til det kommende kommunalvalg KV21. Et særdeles veloplagt kandidathold samt tillidsfolk poserede med højt humør på rådhusets trappe. |
|
|
Kandidatsamling i fredericiaFlere af vores lokale kandidater tog turen til Fredericia den 14. August for at deltage på Venstres Landsorganisations store Foreningstræf og Kandidatsamling. Anette Filtenborg kandidat fra Askov udtaler: Grøn omstilling - Danmark i vækst og balance, det var overskriften på et af de spændende oplæg, som jeg havde valgt at høre mere om til Venstres foreningstræf og kandidatsamling. Jeg er sikker på, at den grønne omstilling bliver et område, som Vejen Kommune kommer til at arbejde målrettet med i de kommende år. For vores virksomheder er der en god mulighed for at være med i udviklingen af den teknologi, som den grønne omstilling kræver, det skaber arbejdspladser og vækst.
|
|
|
|