Formandens beretning 2022af afgående formand Jan Møller Pedersen, Holsted Endelig kan vi igen, afholde vores generalforsamling på det rette tidspunkt, i løbet af marts måned. Endelig kan vi igen mødes, så vi kan se hinandens ansigter. Coronaen styrede dagligdagen i Danmark og i Verden i 2 år, og gør det til en vis grad fortsat uden i Verdenen. I Danmark har vi ophævet, alle Corona-restriktionerne, og det føles på mange måder, i det daglige, som allerede langt borte. Nogle gode ting, har Corona’en også ført med sig. Jeg tror på, at det at bruge afspritning, er en god forebyggende handling. Forebyggende mod også andre sygdomme, som forkølelse og influenza. Møder i ”teams” eller lignende via computeren er også kommet for at blive, både i foreningslivet, men ikke mindst i erhvervslivet, ligesom hjemmearbejdspladser indenfor erhvervslivet, er blevet nærmest, noget man kalkulere i indretningen af fremtidige kontorer. Min egen datter er f.eks. flyttet ”hjem” fra København til Holsted, men arbejder fortsat i Hedehusene. Det ville sandsynligvis ikke være blevet accepteret af arbejdspladsen før Corona. Det seneste år her i Venstre i Vejen Kommune har langt overvejende drejet sig om valget til byråd- og regionsråd. For at tage det positive først, og det er primært omkring valget til regionsrådet, så havde vi igen 2 kandidater til regionsrådsvalget, nemlig Bent Jørgensen fra Andst. Og Kurt Jensen fra Rødding, der stillede op til genvalg. Kurt blev genvalgt, godt nok med færre personlige stemmer end sidste gang. Men det var der en god grund til. Vores regionsrådsformand Stephanie Lose, som for 4 år siden var rimelig ny i jobbet, høstede allerede dengang rigtig mange personlig stemmer. Denne gang havde hun en ballast på fulde 4 år, hvor alle fremhæver Region Syddanmark som den mest veldrevne af de 5 danske regioner, og det gav også udslag i et enormt højt personligt stemmetal til Stephanie, som jo så også i mellemtiden, siden forrige valg, er blevet valgt til næstformand for Venstre. Stephanies store personlige stemmetal gjorde selvfølgelig, at der blev gjort et indhug i de øvrige Venstre-kandidaters personlige stemmer, men det betød også at Venstre erobrede yderligere 3 mandater i det nye Regionsråd. Den store fremgang til Venstre i Region Syddanmark, betød jo så også at Venstre generobrede formandsposten i Region Syddanmark. Men yderligere så erobrede Venstre så også formandsposten i Region Nordjylland. Kommunalvalget her i kommunen var mere blandede bolsjer. Vi skulle forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre hænder, men med en ny frontfigur i form af Morten Thorøe, som jo blev opstillet som vores borgmesterkandidat, allerede tilbage i november 2020. Det er jo selvfølgelig altid op ad bakke, at lancere en ny kandidat efter 16 års kompetent ledelse af kommunen, af Egon Fræhr. Samtidig lå Venstre’s meningsmålinger på landsplan heller ikke til den positive side. Så på den baggrund, synes jeg ikke at det var så dårligt at ende med et tab på et mandat, og at vi fortsat er byrådets største parti. At vi så på valgnatten måtte se på, at den næststørste og tredjestørste gruppe gik sammen, om at sætte sig på borgmester- og viceborgmester posten er jo demokratiets spilleregler. Men det kan undre, at vi i Vejen Kommune står med et markant og forstærket borgerligt flertal, og så udnytter man det ikke. Det kan man have mange meninger om, men det vil jeg undlade her. Nu er muligheden for Venstre jo så til gengæld at udgøre en konstruktiv, men absolut også kritisk opposition. Men kunne vi have gjort det bedre. Ja det kunne vi da givetvis. Vi havde nogle hvide pletter på landkortet, hvor vi ikke formåede at få opstillet kandidater. Det kunne givetvis have givet ekstra stemmer, med flere kandidater, ikke mindst i disse omtalte områder, hvor vi helt manglede. Et mandat mere, taget fra liste A eller C, ville have betydet, at de to partier ikke kunne udgøre et flertal alene, og det kunne derfor have betydet alverden i konstitueringsfasen. Derfor har vi også i den efterfølgende evalueringsfase aftalt, at den nye bestyrelse, allerede i det kommende år, skal i gang med at se sig omkring efter nye kandidater, ikke mindst i de områder, som vi ikke fik dækket ind til KV21. Kommunens økonomi er presset af, at vi har et lavt udskrivningsgrundlag. Sagt med andre ord, borgere i Vejen Kommune er generelt ikke så højt lønnede, som mange andre steder, og den kommunale udligningsordning, som blev revideret for et par år siden, ja den kom ikke særlig meget Vejen Kommune til gode. Derfor er der lagt op til store besparelser i de kommende budgetforhandlinger for budget 2023, og der skal virkelig ind og skæres alvorligt, hvis besparelser på 50-60 mill. skal findes. I konstitueringen er det blevet aftalt, at en skattestigning kun kan komme på tale, hvis kommunen kan få lov at beholde provenuet selv. Altså få en tilladelse fra regeringen til at hæve skatten. I valgkampen husker jeg at Socialdemokratiets spidskandidat Jørgen Thøgersen sagde at han havde forhørt sig om dette oppe i systemet hos Socialdemokratiet, og det skulle ikke være noget problem i Vejen Kommunes situation. Nu har jeg på det seneste set udtalelse fra Jørgen Thøgersen om, at han anser det for meget svært, at opnå en sådan accept. Verden er igen vendt på hovedet. Efter 2 år med Corona, hvor vi som omtalt i indledningen, er ved at være tilbage i normalen, er der nu udbrudt krig i Europa. En situation som langt de fleste europæere, ikke havde set komme. Nuvel man havde set en Putin, som raslede med sablerne i stadig større omfang, men alligevel troede man inderst inde ikke på at manden var så gal. 24 februar startede Putin en krig imod Ukraine. En krig, som Putin måske havde forventet, var en ren walk over. Men hvor vi nu ser et Ukraine, som står sammen og kæmper mod en overmagt, der måske ikke har nær den samme kampånd iblandt de menige soldater. For hvad er det de skal kæmpe for? De menige Russiske soldater havde måske forventet et billede som i 1945, hvor de allierede blev modtaget med jubel af den besatte befolkning rundt om i Europa, på baggrund af Putin’s fortælling om, at Ukraine skulle befries fra nazismen. Ukrainerne derimod kæmper for at beholde friheden og demokratiet, og det er noget som giver en helt anden kampånd end den de russiske soldater i almindelighed besidder. Hvor det ender? Hvornår det ender? Ja, det står fortsat hen i det uvisse. Men det vi ved er, at vi er nødt til at tage imod store flygtningestrømme fra Ukraine, og det gælder også her i kommunen, og det er fantastisk at se den offervilje og den imødekommenhed, vi ser blandt danskere i denne sag. Vi ved også at den usikre situation betyder store påvirkninger på mangt og meget i vores dagligdag. Priserne på næsten alt ryger i vejret i et tempo som ikke er set i nyere tid, og ikke mindst udgifterne til brændstof, gas og strøm er steget voldsomt. Det er der nogen i det danske samfund, der ganske enkelt ikke har råd til, både private og også virksomheder. Regeringen sidder fortsat på hånden, og har kun foreløbigt givet en check på kr. 3.750 til de med lavest indkomst, som en engangsudbetaling. Helt ærligt, så forslår det ikke meget når man hører om familier som har energiprisstigninger på måske 20, 30 og 40.000 kr. Og i erhvervslivet ser vi store virksomheder, som virkelig er meget afhængig af energi i deres produktion, som ser ind i stigninger for deres produktion i millionklassen. Så kan man jo tænke, ja, men har staten råd til at hjælpe? Ja, det har den, for i og med, at en rimelig står del af energipriserne er afgifter til staten, og i hvertilfælde dele af afgiften er i procenter, bl.a. momsen, så står staten jo netop til at indkassere væsentlig mere på den konto. Så ja, i Venstre mener vi at regeringen er tvunget til at se, på en nedsættelse af afgiften på energi, i den nuværende situation. Og så skal vi til valg den 1. juni. Forankret i en aftale imellem SF, Socialdemokratiet, de Radikale, Venstre og de Konservative, blev det forleden meldt ud, at vi den 1. juni skal stemme om det forbehold vi har, om ikke at være med i EU’s forsvarssamarbejde. Det er vigtigt, at vi i Venstre tager den opgave på os, at arbejde og agitere for et ja til EU-forsvarssamarbejdet. -Et ja fordi, vi kan ikke bare sidde udenfor og regne med at de andre i samarbejdet redder kastanjerne ud hver gang, uden at vi bidrager. -Et ja fordi det betyder, at vi kan være med og bidrage i de EU-militære operationer, selvom vi synes at det ville være relevant, at deltage i. -Et ja fordi, Danmark skal også sidde med ved bordet og have indflydelse på de beslutninger, som behandles i EU på det militære og sikkerhedspolitiske område. Vi oplever, ikke mindst i øjeblikket, en stigning i hackerangreb, som ofte kommer fra Rusland. Som lille land er det svært at dæmme op for disse massive angreb. Det er vigtigt, at vi har kan koordinere forsvaret mod disse hackerangreb i EU-regi. Vi kan godt forvente at modstandersiden, vil lancere sig med udokumenterede påstande som f.eks. at det vil skal sige ja til, er en EU-hær, og at Danmark sælger sin indflydelse på det militære område. Det er ikke korrekt. Danmark får i stedet indflydelse. Det er ikke en afstemning om for og imod en EU-hær. Jeg håber at mange Venstre-folk vil tage aktivt del i den kommende valgkamp, så vi kan få et Ja, stemt hjem den 1. juni. Med denne beretning takker jeg af som formand igennem 4 år for Venstre i Vejen Kommune, og jeg vil gerne takke for samarbejdet med bestyrelsen, med vælgerforeningerne, med byrådsgruppen, med Kurt Jensen som regionsrådsmedlem, og vores folketingsmedlem Anni Matthiesen, samt med LOF og med VU og hvem jeg ellers har været i kontakt med som kommuneforeningsformand. Jeg havde håbet, at jeg også kunnet have været med til at sørge for, at vi fortsat havde en Venstre-borgmester i Vejen Kommune. Det lykkedes ikke, så der ligger en stor opgave for den nye formand og bestyrelse. |